MINIONS
Minions er små gule skabninger, der har eksisteret siden tidernes morgen. De har udviklet sig fra encellede organismer til væsener der kun har ét formål: at tjene historiens mest afskyelige mestre. Efter uforvarende at have destrueret deres mestre, herunder en T. Rex, Djengis Khan, Napoleon og Dracula, beslutter de at isolere sig fra verden og starte et nyt liv i Antarktis. Minions er en amerikansk 3D computer-animeret komedie og spin-off til Grusomme mig (2010) og Grusomme Mig 2 (2013). Filmen er produceret af Illumination Entertainment for Universal Pictures.
