Salgs- og leveringsvilkår Danmark

Leveringsvilkår

Levering sker AB. Lager hvis ikke andet er aftalt. Ordrer over 2.000,00 DKK leveres fragtfrit. Ordrer under 2.000,00 DKK debiteres 100,00 DKK i fragt. Ordrer på Epson printere og andet grafisk udstyr debiteres den reelle fragt på ordren.

Leveringsinformation

Som forhandler kan du bestille varer leveret direkte til din kunde. Privatpakker leveres til nærmeste pakkeshop. Bemærk, hvis modtageradressen er en privatadresse, skal leveringsformen ”Privatpakke” benyttes. Kun modtagere med registreret CVR. nr. på adressen kan regnes som erhvervsmodtager. Kører Bring forgæves med en Erhvervspakke sendt til en privatadresse efterdebiteres du 60,00 DKK i fragt og gebyr.

Vi sender en ordrebekræftelse til den e-mailadresse, som du har registreret i vores system.

Ønsket afsendelsesdato er den dato ordren ønskes afsendt fra vores lager, dog tidligst førstkommende hverdag. Bemærk, at vores lager ligger i Sverige, hvor der kan være andre helligdage end i Danmark.

Mindste ordreværdi

Er den totale værdi af bestilte varer som kan leveres under 2.000,00 DKK netto, bliver varerne ikke leveret, medmindre andet er aftalt. Ordren bliver liggende i vores system, indtil værdien af varer der kan leveres, overstiger minimumbeløbet.

Hvis det ønskes, er det muligt at få omgående varelevering. Dette selv om ordreværdien ligger under 2.000,00 DKK netto. I sådanne tilfælde pålægges leverancen 100,00 DKK i fragt samt 100,00 DKK i håndteringsomkostninger.

Faktura

Fakturaer sendes kun i elektronisk form enten via EDI, EAN eller som e-mail og der tillægges ingen afgift.

Betalingsvilkår

Efter godkendelse fra vores økonomiafdeling gives 15 dages kredit fra fakturadato.

Morarenter

Ved for sen betaling tillægges morarenter. Rentesatsen er variabel, men fastsættes i henhold til gældende regler.

Moms og afgift

Samtlige priser angives eksklusive moms og øvrige afgifter.

Reklamationsvilkår

Ansøgning vedrørende reklamation/returnering laves ved at klikke på knappen RMA, som findes på vores hjemmeside www.turascandinavia.com/da/ under Mine Sider. Log ind med kundenummer og kodeord, og udfyld ansøgningen. For at vores RMA-afdeling hurtigt skal kunne behandle din sag, er det vigtigt, at alle felter udfyldes. Ved godkendt reklamation/returnering skal RMA-nummeret markeres (læsbart) på den forsendelse, der fremsendes. Bemærk venligst, at reklamation/returnering uden RMA-nummer returneres til afsender samt at fragtomkostningerne debiteres.

Returnering af varer skal ske inden 10 dage fra leveringsdagen. Dette under forudsætning af, at produktet tilbageleveres i ny stand i originalforpakning og original emballage.

Bemærk

Varer med prismærker, alarmmærker eller spor efter dem samt udgåede produkter tages ikke retur. Skulle denne type varer alligevel blive returneret til RMA, sker der ingen kreditering og varen kasseres uden kompensation.

Returfragten til os skal være betalt. Modtagerfragt accepteres ikke. Ved godkendt reklamation af defekte varer eller fejlleverede produkter, krediteres fragt med op til 100,00 DKK.

Reklamation/returnering med en vareværdi under 400,00 DKK netto tages ikke tilbage. Originalemballage må ikke anvendes som yderemballage.