16-12-2022

Tura Group AB køber Happy Plugs

I dag er der underskrevet en aftale, hvorved Tura Group AB (publ) forpligter sig til at erhverve 100% af aktierne i selskabet Happy Plugs AB. Overtagelsesdatoen er fastsat til 2. januar 2023.

Det er et velkendt mærke, som nu opkøbes af Tura Group AB. Happy Plugs har i mange år med succes forsynet markedet med produkter, hvor kombinationen af mode og teknologi har været i centrum. De seneste år har forretningen primært handlet om høretelefoner og primært trådløse produkter. Produkterne passer godt ind i Turas sortiment.

"Siden 2011, har Happy Plugs etableret sig som en førende livsstilsvirksomhed på høretelefonmarkedet. Virksomhedens produkter sælges på 70 forskellige markeder og har gennem årene samarbejdet med stærke brands som Smiley, Saint Laurent, H&M, Urban Outfitters osv. Efter at have samarbejdet med Tura et stykke tid, er vi glade for, at Tura har valgt at opkøbe Happy Plugs for at videreudvikle  varemærket", siger Andreas Ossmark, bestyrelsesformand i Happy Plugs og partner i Scope Capital.

"Vi har i lang tid fulgt den fremgang Happy Plugs har haft inden for hovedtelefoner, og den rejse, som firmaet har foretaget, er ekstremt imponerende. Mærket er bredt kendt, og det er en vigtig del af, grunden til at vi nu opkøber virksomheden som helhed. For Tura  betyder det også, at vi kommer til at drive forretning uden for Norden. Noget, der vil kunne skabe ringe i vandet i forhold til vores andre egne brands”, siger Stefan Eriksson, CEO i Tura Scandinavia.

Happy Plugs vurderes at have en omsætning på knap 60 millioner SEK i år og har datterselskaber i USA og Hong Kong. Koncernen har omkring 20 ansatte, hvoraf nogle er på konsulentbasis, og havde på sit højeste en  omsætning på SEK 155 millioner i 2019, men har siden været hårdt ramt af pandemien i 2020 og 2021 og har siden da kørt med underskud. Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2021 SEK 1,4 mio. Ved at blive en del af Tura vil der blive sparet betydelige omkostninger til administration, logistik, salg og marketing.

Fremadrettet tror vi på, at markedet for høretelefoner fortsat vil være attraktivt, hvilket betyder, at kunderne fortsat vil efterspørge prisvenlige og veldesignede høretelefoner.

Handlen vurderes at give Tura Scandinavia AB en omsætning på cirka SEK 60 millioner i det næste år og forventes efter strukturarbejde at nå rentabilitet senest i 2024. Købsprisen på gældfri basis udgør mindre end 5 % af koncernens samlede balance den 30. september 2022 og skal finansieres gennem lånoptagelse og egne likvide midler. Overtagelsen finder sted den 2. januar 2023 og hele købesummen betales kontant på overtagelsestidspunktet.

Kontaktpersoner i alle forhold vedrørende denne handel er Stefan Eriksson.

E-post: stefan.eriksson@turascandinavia.com
Mobil: +46 73-351 52 71

Med venlig hilsen
Tura Scandinavia AB
Stefan Eriksson
Direktør