Forhandler vilkår

Salgs- og leveringsvilkår Danmark

LEVERINGSVILKÅR:

AB. Lager hvis ikke andet er aftalt. Ordre over kr. 3.500,00 leveres fragt frit. Ordre under kr. 3.500,00 debiteres kr. 100,00 i fragt. Ordre lagt på vor hjemmeside, leveres fragtfrit. Dog gælder grænsen for mindste ordre også på disse ordrer.

PRIVATPAKKE LEVERINGS INFORMATION

Ret eller bekræft din ordre. 
Privatpakke leveres til nærmeste pakkeshop. Bemærk, hvis modtageradressen er en privatadresse skal leveringsformen Privatpakke benyttes. Kun modtagere med registreret CVR. nr. på adressen kan regnes som erhvervsmodtager. Kører GLS forgæves med en Erhvervspakke sendt til en privatadresse efterdebiteres du 60,00 DKK i fragt og gebyr.”
Vi sender en ordrebekræftelse til den e-mail adresse, du har registreret i vores system.
Ønsket afsendelsesdato er den dato ordren ønskes afsendt fra Turas lager.

MINDSTE ORDREVÆRDI:

Skulle den totale værdi af bestilte varer som kan leveres ligge under 1000,00 kr. netto, bliver varerne ikke leveret. Placerede ordrer bliver liggende i vort system indtil værdien af varer der kan leveres overstiger minimumbeløbet.
Såfremt det ønskes kan akut levering af varer ske. Dette selv om ordreværdien ligger under kr. 1000,00 netto. I sådanne tilfælde pålægges leverancen kr. 100,00 i fragt samt kr. 100,00 i håndterings omkostning.

FAKTURAAFGIFT:

På fakturaer til kunder, som ønsker faktura tilsendt på papir pr. brev, debiteres en fakturaafgift på 20,00 DKK netto. Ved faktura via EDI eller som e-mail, tillægges der ingen fakturaafgift.

BETALINGSVILKÅR:

Efter godkendelse af vor økonomiafdeling, gives 15 dages kredit fra faktura dato.

MORARENTER:

Ved for sen betaling tillægges morarenter. Rentesatsen er variabel, men fastsættes i henhold til gældende regler.

MOMS:

Samtlige priser angives eksklusive moms.

REKLAMATIONSVILKÅR:

Ansøgning vedrørende reklamation/returnering laves ved at klikke på knappen RMA, som findes på vores hjemmeside: www.turascandinavia.com. Log ind med kundenummer og kodeord, udfyld ansøgningen. For at vores RMA afdeling hurtigt skal kunne behandle din sag, er det vigtigt at alle felter udfyldes. Ved godkendt reklamation/returnering skal RMA-nummeret markeres (læsbart) på den forsendelse der fremsendes. Bemærk venligst at reklamation/returnering uden RMA-nummer returneres til afsender samt at fragtomkostningerne debiteres.

Returnering af varer skal ske inden 10 dage fra leveringsdagen. Dette under forudsætning af, at produktet tilbageleveres i ny stand i originalforpakning og original emballage.

BEMÆRK:

at prismærkede eller alarmerede samt udgåede produkter ikke tages retur. Skulle denne type varer alligevel blive returneret til RMA, sker ingen kreditering og varen kasseres uden kompensation.

Returfragten til os skal være betalt. Modtagerfragt accepteres ikke. Ved godkendt reklamation af defekte varer eller fejlleveret produkter, krediteres fragt med op til kr. 100,00.

Reklamation/returnering med en vareværdi under kr. 400,00 netto tages ikke tilbage. Originalemballage må ikke anvendes som yder emballage.